Særbørn og arv: hvad får børn fra et tidligere forhold?

Hvem er særbørn?

Et særbarn er et barn, der kun er den ene ægtefælles. Har du børn fra et tidligere forhold og dør, er de dine særbørn i forhold til din nuværende ægtefælle. Dine og din ægtefælles fælles børn kaldes fællesbørn. I arveloven bruges ordene fælles livsarvinger og særlivsarvinger (arveloven § 17-18).

Når du dør uden testamente, arver din ægtefælle halvdelen, og dine børn deler den anden halvdel lige, uanset om de er fælles- eller særbørn (arveloven § 1, § 9, stk. 1). Prøv det i arveberegneren, hvor du kan sætte hvert barn til særbarn.

Særbørnenes ekstra rettigheder

• Uskiftet bo kræver deres samtykke. Efterlader den førstafdøde særbørn, kan boet kun udleveres til uskiftet bo med deres samtykke (arveloven § 18, stk. 1). Er de umyndige, kan skifteretten tillade det under betingelser (arveloven § 18, stk. 2).
• Forsørgelse. Udleveres boet til uskiftet bo med mindreårige særbørn, overtager den længstlevende ægtefælle den afdødes forsørgelsespligt over for dem (arveloven § 18, stk. 3). Forsømmer ægtefællen den, skal vedkommende efter anmodning skifte med særbarnet (arveloven § 29, stk. 4).
• Fortrinsret til ting med erindringsværdi. En særlivsarving har fortrinsret til aktiver med særlig erindringsværdi i flere situationer, med undtagelser, bl.a. for ægtefællernes hidtidige fælles bolig (arveloven § 7, stk. 2, § 12-13).
• Skifte, når de bliver myndige. Har den længstlevende fået boet udleveret med umyndige særbørn, skal vedkommende efter anmodning skifte med dem, efterhånden som de bliver myndige (arveloven § 27, stk. 1).

Når den længstlevende dør

Har den længstlevende brugt retten til at udtage mere af boet (§ 11, stk. 2), og er der alene livsarvinger efter den førstafdøde (altså ingen efter den længstlevende), deles boet ved den længstlevendes død med halvdelen til førstafdødes livsarvinger og halvdelen til længstlevendes slægtsarvinger (arveloven § 16, stk. 3). Dør den længstlevende efter at have arvet alt som ægtefælle, deles boet som udgangspunkt med halvdelen til hver ægtefælles slægtsarvinger, medmindre den længstlevende har nyt ægteskab, en samlever med testamente efter § 87 eller livsarvinger (arveloven § 15). Det kaldes svogerskabsarv, og den længstlevende kan ændre det med et testamente (arveloven § 15, stk. 4).

Det kan du gøre

• Skriv i et testamente, hvem der skal have hvad, men husk at børnenes tvangsarv ikke kan ændres (arveloven § 50, stk. 1).
• Overvej, om særbørnene tidligt skal informeres om, at uskiftet bo kræver deres samtykke. Se uskiftet bo.