Uskiftet bo: betingelser, ansvar og hvad der sker med arven

Sådan fungerer uskiftet bo

Efter en ægtefælles død kan den længstlevende overtage ægtefællernes delingsformue til uskiftet bo med deres fælles livsarvinger (arveloven § 17). Den længstlevende bruger boet i levende live som en ejer (arveloven § 24, stk. 1). Børnenes arv efter den førstafdøde udbetales først, når den længstlevende dør, eller når der skiftes.

Børnene arver kun den førstafdøde, hvis de overlever den længstlevende eller lever på det tidspunkt, hvor skifte begæres (arveloven § 28, stk. 1).

Betingelser

• Har den førstafdøde særbørn, kræves deres samtykke (arveloven § 18, stk. 1).
• Den længstlevende skal i sin bodel og sit fuldstændige særeje kunne dække sine forpligtelser. Der er undtagelser, hvis insolvensen er ubetydelig, eller livsarvingerne samtykker (arveloven § 19).
• Boet kan ikke udleveres, hvis den længstlevende efter udleveringen ikke vil kunne dække både den førstafdødes og egne forpligtelser (arveloven § 19, stk. 4).
• Anmodningen fremsættes af ægtefællen eller dennes værge. Skifteretten underretter den førstafdødes livsarvinger (arveloven § 20-21).

Trin for trin

1. Find ud af, om der er særbørn, og indhent deres samtykke.
2. Anmod om udlevering af boet til uskiftet bo (arveloven § 20).
3. Aflever inden 6 måneder en formueoversigt over begge ægtefællers delingsformue og fuldstændige særeje. Angiv hvem der skal arve den førstafdødes fuldstændige særeje (arveloven § 22). Kommer den for sent, kan skifteretten kræve, at en autoriseret bobestyrer laver den for den længstlevendes regning (arveloven § 22, stk. 4).
4. Hold styr på, hvad der er i det uskiftede bo, og hvad der ikke er. Alt, hvad den længstlevende erhverver, kommer ind i boet, medmindre det gøres til fuldstændigt særeje (arveloven § 23, stk. 1). Livsforsikringer og pensioner, der tilfalder den længstlevende på grund af dødsfaldet og ikke er forbrugt, indgår som udgangspunkt ikke (arveloven § 23, stk. 2).

Ansvar og begrænsninger

• Den længstlevende bliver personligt ansvarlig for den førstafdødes forpligtelser (arveloven § 25, stk. 1). Var boet insolvent, kan man anmode om, at det behandles ved bobestyrer (arveloven § 25, stk. 2).
• I et testamente kan den længstlevende kun råde over den del af boet, der falder i arv efter vedkommende selv (arveloven § 24, stk. 2).
• Uforsvarlig spekulation, urimeligt forbrug, for store pensions- eller forsikringsordninger og gaver i misforhold til formuen regnes som misbrug og kan give børnene ret til at kræve skifte og vederlag (arveloven § 29-30). Gaver i misforhold kan kræves omstødt (arveloven § 31), senest 5 år efter gaven, og senest 1 år efter børnene har eller burde have fået kendskab hertil (arveloven § 32, stk. 2).
• Den længstlevende kan til enhver tid skifte med en eller flere af livsarvingerne (arveloven § 26, stk. 1). Ved nyt ægteskab skal der skiftes (arveloven § 26, stk. 2).

Hvad sker der, når den længstlevende dør?

Ved skifte efter den længstlevendes død beregnes der ikke arv efter den førstafdøde til den længstlevende. Arven mellem den førstafdødes livsarvinger deles efter arveforholdene ved den længstlevendes død (arveloven § 28, stk. 2-3). Dør alle livsarvinger efter den førstafdøde, overtager den længstlevende det uskiftede bo til fri rådighed (arveloven § 34).

Se hvem der arver i arveberegneren. Beregneren regner ikke på uskiftet bo.